info@exodraft-systems.dk
Tel: +45 7010 2234
Industrivej 10
DK-5550 Langeskov

Hvem er vi?

exodraft systems har de helt rigtige løsninger til mekanisk skorstenstræk, effektoptimering og varmegenvinding på industrielle anlæg i alle størrelser. Vores mange industrikunder nyder dagligt godt af de store energibesparelser som vores effektive varmegenvindingssystemer genererer.

Overskydende varme i damp og røggasser kan genvindes via exodraft’s varmegenvindingssystemer, omsættes til varmt vand og på lønsom vis finde videre anvendelse. Vi har din ryg gennem hele forløbet og sørger for, at du har det helt store overblik over investeringen, varmegenvindingsgraden og tilbagebetalingshorisonten inden du træffer din afgørelse om at sætte i værk.

Via vores beregnings-software HR OptiCalc modtager du en samlet rapport, der indeholder alle de data, du skal bruge for at kunne træffe den rigtige beslutning, herunder mulighed for reduktion af energiomkostninger, reduceret CO2-udledning og en minimeret overordnet miljøbelastning.

Udnyt energien

Få en gratis beregning og se hvor meget energi din virksomhed kan spare

Genvind op til 95% af energien

Tilbagebetalingshorisonten er typisk 2-3 år!

Se hvordan exodraft kan hjælpe dig og din virksomhed med at spare på energien i vores video herunder:

 

Processen

exodraft systems analyserer, planlægger og projekterer eksisterende såvel som helt nye anlæg. Sammen med såvel interne som eksterne eksperter, realiserer vi dit projekt, fra idé til færdigt system.

samtale ikon

Kundebesøg

Vi besøger din virksomhed, og foretager analyse af skorstenstræk og varmegenvindingspotentiale, samt datalogger på din nuværende ydelse.

exodraft logo på pc ikon

ROI Beregning

Vi simulerer dit system vha. vores HR OptiCalc-software, som også beregner økonomiske, energimæssige og CO2-mæssige fordele for din virksomhed, samt hvor hurtigt pengene er tjent ind igen.

procent pose ikon

Tilskud

Vi samarbejder med energirådgivere og hjælper din virksomhed med at søge de tilskud, som den er berettiget til med den valgte løsning.

fan ikon

Endeligt Design

Vi dimensionerer varmegenvindingsenheder og røgsugere og designer vandsiden til dit nye varmegenvindingssystem, så alt er tilpasset de faktiske forhold hos dig.

værktøj ikon

Installation

Vi leverer komponenterne til det endelige system og gennemfører en nøglefærdig installation. Da vores komponenter er udtænkt som modulære “legoklodser”, kan vi påbegynde levering hurtigt og undervejs skalere behændigt efter behov.

Varmegenvindingsløsninger

Exodraft installatør

Ved hjælp af en røggasveksler fra exodraft kan overskudsvarmen i dine røggasser genvindes, omsættes til varmt vand og finde videre anvendelse i din virksomhed. Mulighederne omfatter genintegrering af spildvarmen i den oprindelige proces, brugsvand til forskellige andre interne formål samt salg til fjernevarmenettet.

trykventiler

Hos exodraft systems udarbejder vi også varmegenvindingsløsninger til din virksomheds trykluftkompressorer. Kompressorer har traditionelt set et stort energispild, hvor langt størstedelen, ofte op til 95%, af energien ender som spildvarme. Det vil vi gerne hjælp dig med at lave om på.

procesluft

Fugtholdig luft er energiholdig luft, og denne energi har vi hos exodraft systems specialiseret os i at genvinde, ved at kondensere vandet i luften. Typiske processer, der danner grundlag for denne type genvinding af procesluft, er vask og kogning.

procesvand

Varmegenvinding på procesvand er den mere direkte pendant til varmegenvinding på procesluft. Hvor der i sidstnævnte tilfælde kan være behov for at kondensere luften først, altså omdanne den til vand, før energien kan trækkes ud, kan procesvand udnyttes i sin rene form gennem en exodraft-varmeveksler.

billeder af installation

En eldrevet varmepumpe anvendes til at tage energien fra vand, der ligger i et lavt temperaturområde, og bringe det op i et højere temperaturområde. Med andre ord kan vand, der ligger under temperaturgrænsen for brugbart vand, gøres brugbart ved hjælp af en varmepumpe.

exodraft RSHT

exodraft har siden 1957 været førende inden for mekanisk skorstenstræk, trækstyring og effektoptimering. Således har vi i mere end 60 år leveret røgsugere og trækstyring til både virksomheder og private. Vi forstår vigtigheden af et optimalt skorstenstræk og giver dig muligheden for at regulere dit træk, så det passer nøjagtigt til dine behov.

Det siger vores kunder om os

  • Jeg må sige, at vi har mødt stor professionalisme hos exodraft og stor fleksibilitet, så det system, som vi har fået installeret, passer præcist til de behov vi har

    lars
    Lars Wildenschild
    Adm. Direktør, FJ Industries
  • Grunden til, at vi valgte exodraft som leverandør var, at de var i stand til at tilbyde den mest kompakte og effektive varmegenvindingsenhed på markedet som en nøglefærdig løsning.

    Mark Oliver Staehle
    Adm. Direktør, Staehle