Læs kundehistorien herunder for et konkret eksempel på, hvordan vi i 2016 hjalp en dåsefremstillingsvirksomshed i Tyskland med at genvinde størstedelen af deres spildvarme, hvorefter den genvunde energi blev anvendt til at opvarme deres 7.500 m2 lager med store besparelser til følge.
G. Staehle GmbH er en af de tre største europæiske fabrikanter af spraydåser. Firmaet har fabrikker i både Stuttgart og Schifferstadt.
Som den ansvarsbevidste virksomhed de er, sætter Staehle en ære i deres bæredygtighed og miljøbevidsthed, og de har været ISO 50001 certificerede siden 2015 ved hjælp af et energiforvaltningssystem, der har fokus på begrænsning og overvågning af CO2-udledninger.
Det er derfor, Staehler allerede under planlægningen af den nye trykkerilinje i Schifferstadt tog genvinding af røggasser i betragtning.
Processen med at trykke på de tynde aluminiumsplader, spraydåserne derefter laves af, resulterer i gasser, der skal behandles. Derfor sendes gasserne gennem en termisk efterbrænding på 600 °C, hvilket uskadeliggør dem til frigivelse i miljøet.
Staehle ville gerne udnytte de høje udstødningstemperaturer fra efterbrændingen og gøre dem til varmt vand, der kunne forsyne lagerets varmeanlæg.
exodraft blev valgt som leverandør af hele skorstenssystemet, herunder varmegenvinding fra røggasser, til den nye trykkerilinje.
Projektet blev ført ud i livet i 2016 i samarbejde med bygherren, varmeingeniører, elektrikere og skorstensbyggere.
Systemet blev tilpasset og designet, så det kunne indarbejdes i produktionsprocessen og en høj grad af fleksibilitet og kommunikation garanterede, at integrationen mellem byggeriet og produktionen via skorstens- og varmevekslerteknologier kunne foretages rettidigt.
Siden oktober 2016 har Staehle opvarmet deres 7500 m² store lager med et varmegenvindingssystem for røggasser, hvilket holder varmeomkostningerne nede. På denne måde er Staehle også med til at aflaste miljøet og bekæmpe de stigende energiomkostninger.
Årsagen til, at vi i Staehle valgte exodraft som leverandør var, at de var i stand til at levere den mest kompakte og effektive varmegenvindingsenhed på markedet som en nøglefærdig totalløsning. Vores performance data viser, at systemet lever op til forventningerne – ja, faktisk overgår dem.
Vi rådgiver dig gennem hele forløbet og inden du skal træffe en beslutning har du fuldt overblik over investeringens størrelse og tilbagebetalingshorisont samt det opnåelige varmegenvindingspotentiale.
Via vores unikke software HR OptiCalc, får du en samlet rapport, der indeholder alle de data du skal bruge for at kunne træffe den rigtige beslutning.
Det giver gode muligheder for besparelser på energiomkostningerne, reduceret CO2-udledning og en mindre miljøbelastning.
Kontakt os for yderligere information. Vi giver gerne et uforpligtende overslag over potentialet på netop din installation.
Kontakt os og lad os beregne hvor meget energi og CO2 du kan spare.
RING 70 10 22 34
Eller tryk her:
KONTAKT OS