info@exodraft-systems.dk
Tel: +45 7010 2234
C. F. Tietgens Boulevard 41
DK-5220 Odense SØ

VARMEGENVINDING OG TRÆKSTYRING VED METALPROCES

exodraft systems > INDUSTRIER MED SPILDVARME > VARMEGENVINDING OG TRÆKSTYRING VED METALPROCES
metalproces

VARMEGENVINDING OG TRÆKSTYRING VED METALPROCES

Udnyt den overskydende varme

Forarbejdning af metal er en særdeles energikrævende proces, der medfører en stor varmeproduktion.

Denne varme bliver ofte ikke anvendt og ledes direkte ud igennem skorstenen. Med en varmegenvindingsløsning fra exodraft kan en meget stor del af den overskydende varme genvindes og anvendes til brugsvand, opvarmning, indgå i produktionen eller evt. sælges tilbage til fjernvarmenettet.

metal

Kundehistorie: FJ Industries ved Ferritslev på Fyn

Betragtelige energibesparelser hver måned og en tilbagebetalingstid på kun 2½ år

Med hovedsæde ved Ferritslev på Fyn og fabrikker i både Sverige og Kina, har FJ Industries i næsten tredive år specialiseret sig i fremstilling af sintermetal emner. Produktion af sintermetal er en lang proces, hvor metalpulver udsættes for massivt tryk for at presse det sammen til metalkomponenter, der efterfølgende sintres (varmebehandles), i en tunnelovn.

Hærdningen i tunnelovnen afgiver store mængder overskudsvarme via røggasser, og det var netop denne varme som FJ Industries sammen med exodraft så en mulighed for at genanvende. Ved at genanvende overskudsvarmen i røggasserne kunne FJ Industries udlede væsentlig mindre CO2 – og samtidig reducere energiomkostningerne betydeligt. Inden exodraft’s varmegenvindingssystem blev sat i drift, havde deres teknikere gennemført målinger på FJ Industries skorstene.

Målingerne blev indtastet i exodraft’s eget kalkulationsprogram som efterfølgende viste hvor meget varme der kunne genanvendes og bruges aktivt i virksomheden. Ifølge Lars Wildenschild, faldt valget på exodraft som totalleverandør af varmegenvindingssystemet fordi, de kunne levere høj kvalitet, har et højt kompetenceniveau og kunne levere en løsning, som passer til FJ Industries behov.

exodraft’s løsning involverede ikke kun varmegenvinding på tunnelovnene, men også varmegenvinding på virksomhedens store trykluftskompressor. Totalleverancen betød at der blev taget hånd om virksomhedens skorstensføring, monteret røgsuger til styring af trækket, trukket vandrør og udført VVS-arbejde samt styring af systemet via PLC. Løsningen omdanner den varme røggas til varmt vand. Det varme vand bruges ikke kun til opvarmning af FJ Industries’ lokaler, både i administrationen og i produktionen, men også til at opvarme bade- og brugsvand.

Systemet har i skrivende stund været i brug i 3 måneder – og de første resultater viser en betragtelig månedlig energibesparelse. En besparelse, der betyder, at løsningen har betalt sig selv ind efter ca. 2½ år. Samtidig efterlader den FJ Industries som en både grønnere og mere effektiv virksomhed.

fj industries facade
fj indutries indefra
proces fra fj indutries

Det er vigtigt, at virksomheder tager et ansvar med hensyn til miljøet. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også den økonomiske besparelse, vi har fokuseret på. Vi har investeret i det her fordi, vi kan opnå betydelige besparelser ved at genanvende varmen fra vores ovne. […] Jeg må sige, at vi har mødt stor professionalisme hos exodraft og stor fleksibilitet, så det system, som vi har fået installeret, passer præcis til de behov vi har.

Lars Wildenschild, CEO

Se vores case video fra FJ Industries:

video icon

Udfyld denne formular, så vi kan beregne dit varmegenvindingspotentiale:

Hvad påtænker I at anvende den genvundne varme til (du kan vælge flere svarmuligheder)?
Salg til fjernvarmeforsyningenGenanvendelse i produktionsprocesserLuftgardin og luftvarmeanlægOpvarmning af kontorer & produktionsfaciliteterAbsorptionskølereVarmt vand til badefaciliteterVarmt vand til rengøringAndet

Vi rådgiver dig gennem processen

Vi rådgiver dig gennem hele forløbet og inden du skal træffe en beslutning har du fuldt overblik over investeringens størrelse og tilbagebetalingshorisont samt det opnåelige varmegenvindingspotentiale.

Via vores unikke software HR OptiCalc, får du en samlet rapport, der indeholder alle de data du skal bruge for at kunne træffe den rigtige beslutning.

Det giver gode muligheder for besparelser på energiomkostningerne, reduceret CO2-udledning og en mindre miljøbelastning.

call ikon

Vil du vide mere?

Kontakt os for yderligere information. Vi giver gerne et uforpligtende overslag over potentialet på netop din installation.


Kontakt os og lad os beregne hvor meget energi og CO2 du kan spare.

RING 70 10 22 34

Eller tryk her:

KONTAKT OS