info@exodraft-systems.dk
Tel: +45 7010 2234
C. F. Tietgens Boulevard 41
DK-5220 Odense SØ

BAGERIET AAFES

exodraft systems > KUNDEHISTORIER > BAGERIET AAFES

Varmegenvinding hos bageriet AAFES

Aafes logo

Moderne bageri og Just-in-Time leveringer året rundt

Bageriet AAFES er en del af en stor cateringvirksomhed, som hver dag forsyner tusinder af medarbejdere med bagværk i det sydvestlige Tyskland. Derfor er det yderst vigtigt, at bageriet er i stand til at levere deres brød til deres kunder hver eneste dag uden undtagelse. Da bageriet skulle renoveres og opgraderes med den nyeste teknologi, måtte nogle udfordringer først løses.

Trange rammer for renoveringen

Ved renoveringen af AAFES bageriet blev fire Hein stikovne med indbygget varmegenvindingssystem installeret. Rørene til ovnene blev placeret således, at et rør forbandt skorstenen med to ovne. På grund af denne ugunstige placering, måtte skorstensrørene føres op gennem de eksisterende tagåbninger. Det var ikke muligt at skabe nye tagåbninger grundet bygningens bærende konstruktion. For at gøre situationen endnu mere kompleks, opstod der problemer, da den nye røggasvarmeveksler skulle installeres. De indbyggede skorstene, DN 200, var ikke i stand til at opretholde det nødvendige konstante skorstenstræk. Trækket blev først etableret, da et mekanisk røgsugersystem fra exodraft blev tilføjet ved renoveringen af bageriet. Der blev anvendt to RSV250 røgsugere sammen med den automatiske styringsenhed EBC20.

exodraft er garant for vedvarende kvalitet

Bageovne kan sjældent fungere optimalt vha. et konventionelt skorstenssystem og uden mekanisk understøttelse. Et moderne bageri og Just-in-Time leveringer året rundt går ikke godt hånd i hånd med en gammel skorsten, som har et udsving på op til 40 Pa mellem sommer og vinter. Vedvarende og tilfredsstillende bageresultater kan ikke garanteres i denne situation. Derfor behøver ethvert storbageri sit helt eget exodraft-røgsugersystem i disse tider.